Designers


Anna Karnov & Clara Mahler

Anna Karnov og Clara Mahler har siden 2019 drevet fælles designstudio med base i Århus. Begge har dog før den fælles tid designet for anerkendte danske møbelbrands.

Anna har en Bachelor- og Kandidatuddannelse i møbeldesign fra Arkitektskolen Århus, og Clara en Bachelor i Arts & Industrial design fra Designskolen i Kolding. 

Inspirationen opstår i mødet mellem traditionelt håndværk og moderne produktionsmetoder, materialers taktilitet og egenskaber.

Vores designs tager udgangspunkt i produkter der skaber stor værdi for brugeren, bæredygtige produkter med lang levetid, tidløst frem for tidstypisk og produkter som kan følge brugeren i flere livsfaser. 

Største drivkraft er det enestående der opstår i et samarbejde, hvor 1 + 1 giver 3. Når man er to der supplerer og udfordrer hinanden med vidensdeling og nysgerrighed, skabes rammerne for en spændende designudvikling og -modning. I samarbejdet er det enormt vigtigt for os at have det sjovt, at hygge os og nørde med processen og detaljerne, hvilket ender ud i grundige produkter vi begge kan stå inde for.

Vi drømmer om at designe funktionelle produkter af høj kvalitet med holdbar æstetik, som står i kommende generationers hjem og som bærer på aftryk fra flere livshistorier.